What are the responsibilities and job description for the QA & Documentation Manager position at Capax Recruitment?
Quality Assurance & Documentation Manager til
Copenhagen Group A/S
Vil du stå i spidsen for at
forankre kvalitetsarbejdet i en international koncern, der leverer til forsvar
og kritisk infrastruktur?
Som Quality Assurance & Documentation Manager får du det
samlede ansvar for Copenhagen Groups kvalitetssystem og compliance framework. Du
får både ansvaret for driften og en central rolle i at videreudvikle og
forankre kvalitetsarbejdet i en organisation i markant vækst.
Fundamentet er på plads med certificering efter ISO 9001,
ISO 14001 og ISO 45001. Nu skal kvalitetsarbejdet forankres og udbygges – bl.a.
med AQAP 2110, ISO 27001 og NIS2 – i et teknisk og reguleret miljø med berøring
til forsvar og farvandsovervågning.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Drive og videreudvikle koncernens QMS og sikre
compliance med ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001
- Stå i spidsen for implementeringen af AQAP 2110 og
bidrage til arbejdet med ISO 27001 og NIS2
- Gennemføre interne audits og følge op på afvigelser
og korrigerende handlinger
- Varetage virksomhedens dokumentationssystem med
versionsstyring, sporbarhed og sikker arkivering
- Bidrage med kvalitets- og dokumentationskrav i
udbud, tilbud og kravspecifikationer
- Være
faglig sparringspartner for ledelsen, produktionen og datterselskaberne
Du har en relevant videregående uddannelse, gerne med
teknisk eller ingeniørmæssig baggrund, og erfaring fra et teknisk eller
reguleret miljø – eksempelvis forsvarsindustrien, aerospace, engineering eller
anden teknisk produktionsvirksomhed.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har 5 års erfaring med quality assurance, quality
management eller compliance
- Har solid erfaring med QMS, audits og ISO 9001 –
gerne også ISO 14001, ISO 45001 og AQAP
- Har erfaring med dokumentationsstyring og gerne
document management- eller ERP-systemer
- Har erfaring fra en mellemstor virksomhed, hvor du
selv har opbygget strukturer
- Kommunikerer
professionelt på dansk og engelsk
Du får et bredt og synligt ansvar i en ejerleder virksomhed
med korte beslutningsveje, højt tempo og en tydelig ambition om at levere i høj
kvalitet til slutbrugeren. I takt med at organisationen vokser, bliver det din
opgave at udvikle funktionen videre, så den matcher virksomhedens behov. Mange
kolleger har baggrund i forsvaret eller den maritime sektor, og miljøet er
internationalt og mangfoldigt.
Arbejdssted og vilkår
Din daglige base er kontoret i Nordhavn. Stillingen
forudsætter især i starten primært fysisk tilstedeværelse, da det er i dialogen
med kollegerne, at kvalitetsarbejdet skabes og dit netværk opbygges. Der kan
forekomme kortere udlandsrejser, og du skal kunne opretholde en sikkerhedsgodkendelse
under din ansættelse. Løn efter kvalifikationer.
Om Copenhagen Group
Copenhagen Group A/S er en dansk, familieejet koncern, som
siden 2005 har leveret projekter, udstyr og services til internationale
organisationer, regeringer og myndigheder – bl.a. Forsvaret og NATO-lande.
Koncernen har kontorer i Danmark, er omtrent tredoblet på et år og tæller i dag
godt 80 medarbejdere.
Vi glæder os til at høre fra dig
Rekrutteringsprocessen varetages af Capax Recruitment, som
meget gerne svarer på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt chefkonsulent
Marianne K. Petersen, mobil 51689858 eller meget gerne send din ansøgning. Der bliver løbende
indkaldt til samtale.