Interesserer du dig for logistik, og ønsker du både faglig og operativ tjeneste? Er du konstabel og har du en faglig uddannelse som reservedelsekspedient, logistikassistent eller anden relevant uddannelse. Så er din fremtid måske hos os i Oksbøl
Om os
Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.
Værksted Oksbøl er organisatorisk underlagt Vedligeholdelsesområde Vest, som er hjemmehørende i Aalborg.
Vi har mange varierende opgaver, da alle omkringliggende enheder afleverer køretøjer, våben, elektronik m.m. til reparation og eftersyn hos os.
Vi er 60 medarbejdere, fordelt på motor-, våben- og elektronikmekanikere samt reservedelsekspedienter. Personel på værkstedet er fastansat militært- og civilt personel, som ud over at løse vedligeholdelsesopgaver i garnisonen også gennemfører egentligt militær uddannelse med henblik på at indgå i beredskaber og udsendelse i internationale missioner.
Vi tilstræber et højt fagligt niveau, både som faglige og som soldater. Vi lægger vægt på at opretholde et godt samarbejde med de enheder, vi støtter, således at de har deres materiel og køretøjer til rådighed i størst muligt omfang.
Vi løser stillede opgaver med en høj grad af kvalitet. Faglig stolthed, personlig fleksibilitet og omstillingsparathed er helt nødvendige discipliner i hverdagen.
Vi vægter kvalitet, overholdelse af aftaler, arbejdsmiljø samt personlig udvikling højt.
Om stillingen
Du skal som reservedelsekspedient arbejde tæt sammen med værkstedets mekanikere, befalingsmænd samt medarbejderne på reservedelslageret (Supply Chain Divisionen) og garnisonens øvrige værksteder.Du vil i dagligdagen skulle arbejde sammen med Supply Chain Divisionen, hvor I sammen vil optimere driften på reservedelslageret på Oksbøl kaserne. Du skal derfor indgå i et team med både civile og miltære kollegaer og her yde støtte til de mekanikere, der skal bruge reservedele.Arbejdet på reservedelslageret omfatter bestilling, varemodtagelse/oplægning, samt udlevering af reservedele til hele garnisonen til brug for reparationer og eftersyn på alle værkstedsniveauer inden for faggrupperne elektronik, motor og våbenmateriel. Du skal derudover deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon som en naturlig del af tjenesten.
Om dig
Du har en faglig uddannelse som reservedelsekspedient, lageroperatør eller logistikassistent. Du har gennemført Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrke uddannelse med tilfredsstillende resultater. Det er ønskeligt at du har forrettet tjeneste i internationale operationer.
Du kan arbejde selvstændigt, være forudseende og samtidig indgå i det team, som du vil være en del af. Du går op i at yde den bedste service.
Det er ønskelige, at du kan anvende SAP/DEMARS inden for lagerbeholdning (MM) og vedligeholdelsesmodul (PM). Du har kørekort kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E samt Truck certifikat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Værkstedsleder OVKM-1 Henrik Karlskov på telefon 2544 7384 eller Mail FVT-V-LVO001@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 29. maj 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Mekanikere til Værksted Skive ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvaret, Vestjylland,
Mekaniker til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Værksted Varde
Forsvaret, Vestjylland,