Er du klar til at tage dit håndværk til nye højder?
Vi søger en dygtig mekaniker med en faglig baggrund som lastvognsmekaniker, personvognsmekaniker eller landbrugsmaskine mekaniker. Hvis du er konstabel med en relevant uddannelse så er det dig, vi har brug for.
Bliv en del af vores team!
Om os
På Værksted Varde er vi et team bestående af 14 engagerede medarbejdere, herunder motor-, våben- og elektronikmekanikere samt reservedelsekspedienter. Vi håndterer eftersyn og reparationer af personvogne, lastvogne og pansrede køretøjer.
Vores mission er at yde den nødvendige værkstedsstøtte til brugende enheder, samtidig med at vi uddanner og opstiller operative reparationsenheder til beredskab og internationale operationer.
Vi sætter en ære i at levere opgaver af høj kvalitet med kunden i fokus og i et arbejdsmiljø præget af godt kammeratskab. Vi værdsætter fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, og vi prioriterer personlig udvikling og kontinuerlig kompetenceudvikling for alle vores ansatte.
Vi har fleksible arbejdstider, en pensionsordning der er arbejdsgiverbetalt, og din frokostpause er en del af arbejdstiden.
Som enhed tilstræber vi stor medinddragelse og -indflydelse på hverdagen, således du som menneske og vi som enhed finder en fælles vej til en god work-life balance.
Hos os får du muligheden for at arbejde i et spændende og alsidigt miljø.
Om stillingen
Som mekaniker i vores team vil du arbejde tæt sammen med den assisterende værkstedsleder og et dygtigt hold af mekanikere.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
Diagnosticering, eftersyn og reparationer af person- og lastvogne samt pansrede køretøjer.
Deltagelse i uddannelsesaktiviteter og øvelser med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon.
Om dig
Du er konstabel og har en relevant uddannelse med svendebrev som lastvogns-, landbrugsmaskine-, entreprenørmaskine mekaniker eller motormekaniker.
Du har kørekort til kategori B. Det er en fordel, hvis du også har kørekort kategori C-E og har erfaring med lastvogne og pansrede køretøjer.
Du har en høj faglighed og sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde.
Du er fleksibel, da vores opgaver kan ændres med kort varsel.
Du er serviceminded, da vi dagligt betjener mange kunder i vores arbejde.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Jannick Jakobsen på tlf. 41 72 47 79.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 7. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Reservedelsekspedient til Værksted Oksbøl ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvaret, Vestjylland,
Forsvaret, Vestjylland,