Vil du have en hverdag med afvekslende opgaver, rejseaktivitet og fælleskab? Vil du styrke dine ledelseskompetencer og uddanne engageret personel? Kan du tage ansvar og holde overblikket? Så er jobbet som gruppefører ved en terminaldeling i MOVCON lige noget for dig.
Om os
Movement Control (MOVCON) er en operativ enhed under Joint Movement and Transportation Organization (JMTO).
Vi er en værnsfælles enhed med kolleger fra både Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet. Vores opgaver består i at understøtte Forsvarets strategiske transport til internationale operationer samt øvelser i ind- og udland. Vi støtter enheder fra hele Forsvaret med rådgivning og rejsedokumenter, så transporterne går efter planen, og vi opretter og opererer transportterminaler i havne, lufthavne og på jernbanestationer over hele verden. Vores opgaver er operationelle og meningsfulde og fører os rundt i hele verden i et stærkt fællesskab med vores kolleger.
Trivsel står højt på dagsordenen i MOVCON, og vi har jævnligt aktiviteter, der styrker samarbejdet og korpsånden.
Om stillingen
Du er en del af et team, hvor tingene til tider går stærkt, og oplevelserne er mange. Din indsats sikrer, at vi i fællesskab leverer til tiden, uanset om transporten sker på landevej, jernbaneskinner, over vand eller i luften.
Vi tilbyder
Om dig
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PL Christian Hylbech på mail JMTO-MT-2001@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 14. maj 2025, og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. juni eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION
Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.
JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.
JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.
Assisterende leder til MOVCON ved Joint Movement Transportation Organization i Karup
Forsvaret, Vestjylland,
Flyvevåbnet søger en gruppefører- og instruktør til Military Working Dog i Karup
Forsvaret, Vestjylland,