Forsvarets Dag er en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder på at finde de bedst egnede unge mennesker til Forsvaret. Vi er i en rivende udvikling, hvor det sundhedsfaglige område er i centrum for at imødegå Forsvarets fremtidige behov for rekruttering af morgendagens soldater.
Vil du med på denne spændende rejse, med masser af unge mennesker, fantastiske og engagerede kollegaer, alle med en høj faglighed, med mulighed for personlig udvikling og fleksible arbejdsforhold?
Så er denne stilling måske lige noget for dig.
Om os
Vi er en del af Center for Tiltrækning og Uddannelse, som et af fem rekrutteringscentre kendt som Forsvarets Dag, under Personelkommandoen.
Vi er et lille team på syv medarbejdere, som sammen sessionsbehandler cirka 7.500 unge mennesker om året, primært fra Københavnsområdet og Nordsjælland. Da vi er afhængige af hinanden, er mødestabilitet og fleksibilitet vigtige kompetencer hos os. Omgangstonen er uformel, og arbejdspres klares med humor og vilje til at løse alle opgaver på centret på tværs af traditionelle faggrænser.
Vi gennemfører Forsvarets Dag stort set alle hverdage året rundt, men holder normalt lukket i de gængse ferieperioder såsom sommerferie, påskeferie mm.
Vores daglige opgaver kræver et godt og tæt samarbejde samt en stor omstillingsparathed. Gensidig respekt er derfor grundlæggende i vores måde at tale og arbejde sammen på.
Om stillingen
Dit arbejde består af en god blanding af administrativt arbejde som gennemgang af helbredsoplysninger og journaler i vores back office samt helbredsundersøgelser som sessionslæge. Altså et godt mix mellem fysisk kontakt med unge mennesker og rutinepræget arbejde. Det hele sker i tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer.
Du bliver en del af en samlet lægegruppe, der i dag tæller 10 læger fordelt på fem rekrutteringscentre.
Vi har etableret en ny organisation med fælles lægefaglig ledelse på tværs af centrene, og flere udviklingsprojekter er enten i støbeskeen eller allerede skudt i gang, og vi har brug for dig og dine lægefaglige kompetencer. Vores mål er, at fastholde og videreudvikle en fremtidssikret og attraktiv arbejdsplads med fokus på høj faglighed til at imødekomme Forsvarets behov for nye soldater.
Om dig
Du er speciallæge i almen medicin eller andet relevant speciale med en bred klinisk erfaring og har helst arbejdet i Forsvaret før.
Du trives fint med rutineopgaver krydret med en vis portion uforudsigelighed. Da vi arbejder med forskellige IT systemer, forventer vi, at du er fortrolig med dette på et overordnet plan.
Du trives med at arbejde både selvstændigt og tværfagligt, og du respekterer andres faglighed og holdninger. Du har mod på at være en del af både et mindre team samt indgå aktivt i den samlede lægegruppe til diverse møder og afdelingsseminarer.
Du er engageret, kompetent og humoristisk, desuden er du empatisk med god gennemslagskraft og så elsker du at arbejde med unge mennesker.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger med tilhørende protokollat om sessionslæger.
Basislønnen for en fuldtidsstilling udgør årligt 703.932,01 kr. Ved ansættelse på deltid modtager du løn i forhold til den nedsatte arbejdstid. Der er mulighed for at forhandle tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.
Der er til stillingen et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,9%.
Arbejdsstedet er Strødamvej 52 på Østerbro i København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
For lægefaglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinerende sessionslæge Henrik Staunstrup på telefon 2510 0699.
Hvis du har spørgsmål omkring arbejdsmæssige forhold, arbejdstid, opgaver m.m., er du velkommen til at kontakte centerleder kaptajn Peter W. Glererup på telefon 4170 3737.
Har du spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Ansøgningsfristen er den 12. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.
Tiltrædelse i stillingen er hurtigst muligt, eller efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM PERSONELKOMMANDOEN
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Fakta
Application due
12-05-2025
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
24 timer
Position category
Position type
Læge, tandlæge og dyrlægeCivile stillinger
Workplace
København by
Workplace
Måletekniker søges til stor virksomhed i København
JobTeam Metal København, København,
Zoologisk Have København søger VVS-montør
Zoologisk Have - København ZOO, København,