Demo

Chef CBRN- og GEO-kompagni ved Ingeniørregimentet i Skive

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/1/2025
Forsvaret Vestjylland, Full Time

Unik enhed med fagligt dygtige og dedikerede soldater søger ny chef - så er du klar på at fortsætte udviklingen af et specialistkompagni, herunder bidrage med enheder til 1. Brigade, værnsfælles nationale og internationale aktiviteter samt Multi National Division North (MNDN), så kig i vores retning.

Om os
CBRN- & GEO-kompagniet er en specialistenhed i hæren, der består af Forsvarets centrale Chemical, Biological, Radiological, Nuclear (CBRN) - og Hærens Geospatiale (GEO) kapaciteter.

De to kapaciteter har tilhørende specialer i specialet, og derudover er der en kommandoenhed og en forsynings- og vedligeholdelsesenhed.

Vores kapaciteter er meget efterspurgte, hvorfor vi årligt deltager i mange øvelser og aktiviteter, såvel i ind- som i udland.

Om stillingen
Som ny chef for CBRN og GEO-kompagniet får du muligheden for at sætte retning for uddannelse og udvikling af allerede fagligt dygtige soldater og enheder i tæt samarbejde med kompagniets næstkommanderende og kompagnibefalingsmand.

Henset til at kompagniet primært støtter ind i 1. Brigades aktiviteter samt en omorganisering i kompagniet til en mere operativ opstilling, bliver en vigtig del af arbejdet at videreføre omstillingen, herunder skabe gode forudsætning for såvel den enkelte soldat, som de operative delinger, sektioner og grupper.

Stillingen indebærer ligeledes mulighed for deltagelse i internationale øvelsesaktiviteter, enten som delegationsleder, Task Force Commander og/eller som CBRNO i rammen af MNDN.

Om dig
Du er udnævnt til kaptajn, og du har stiftet bekendtskab med et af eller begge specialer vil være at foretrække, men ikke en forudsætning.

Du skal være klar på at lede gennem og med specialister, og kunne indfinde dig med, at du måske ikke altid ved mest. Hverdagen er omskiftelig og stillingen kræver fleksibilitet, samt evnen til at stikke fingeren i jorden på de rigtige tidspunkter, hvormed det vil være nødvendige færdigheder og kvalifikationer at besidde.

Derudover skal du være forudseende, handlekraftig og være god til at skabe sammenhold både i rammen af kompagniet, men også i din relation til bataljonsstaben, bataljonens anden enhed (konstruktionskompagniet) samt øvrige samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Skive.



Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichef Troels Juul Hansen på telefon 61 77 48 13 eller bataljonchef Henrik Madsen på telefon 28 49 93 55.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 30. april 2025. Samtaler forventes afholdt primo maj.

Stillingen er til besættelse den 1. juli 2025.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Forsvaret

Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Vi leder efter en medarbejder, der udviser initiativ, engagement og en interesse for det maritime. Er det dig? Så har vi...
Forsvaret
Hired Organization Address København, Full Time
Forsvarets Dag er en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder på at finde de bedst egnede unge m...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Vil du være leder af et dygtigt team , hvor du får ansvaret for et element, hvis opgave er at yde IT support og støtte t...
Forsvaret
Hired Organization Address Fredericia, Full Time
Vil du være med til at udvikle den digitale understøttelse af Føringsstøtteregimentets uddannelser og støtte soldaters k...

Not the job you're looking for? Here are some other Chef CBRN- og GEO-kompagni ved Ingeniørregimentet i Skive jobs in the Vestjylland, area that may be a better fit.