Demo

Uddannelsesleder til videregående uddannelser inden for byggeri

POSTED ON 4/29/2025 AVAILABLE BEFORE 5/18/2025

Brænder du for ledelse af uddannelser? Vil du være med til at sikre vores studerende de bedste rammer for at gennemføre deres uddannelse? UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole (UCL) søger en engageret og struktureret uddannelsesleder til vores tre videregående uddannelser inden for byggeri – Bygningskonstruktør, Byggetekniker og Byggekoordinator.

Med udgangspunkt i uddannelserne skal du som uddannelsesleder i tæt samarbejde med uddannelseschef, administrative medarbejdere, undervisere og studerende sikre både en stabil daglig planlægning og drift, samt en fortsat udvikling af uddannelserne. Derudover skal du indgå i samarbejdet med at løse opgaver i forbindelse med ressourcestyring, kvalitetsudvikling og uddannelsesudvikling på tværs af hele afdelingen Byggeri og Teknologi.

Mere specifikt er ansvarsområderne:

  • Udøve ledelse af 20 undervisere (adjunkter og lektorer)
  • Skabe et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, som understøtter undervisernes faglige udvikling, medarbejdertrivsel og samarbejdet med andre uddannelser i afdelingen
  • Pædagogisk og faglig udvikling og drift af uddannelserne
  • Sikre implementering af aktiviteter, der understøtter et godt og praksisnært læringsmiljø for de studerende på uddannelserne
  • Bidrage til ressourceplanlægning, der sikrer hensigtsmæssig allokering og fordeling af ressourcer på uddannelserne
  • Drive udvalgte udviklingsprocesser samt bidrage til en succesfuld implementering af institutionsstrategien på uddannelsesniveau
  • Sikre samspil mellem undervisningsaktiviteter og forsknings- og udviklingsopgaver samt innovationsprojekter – med fokus på kernekompetencerne: Digitalisering, bæredygtighed, transformation og renovering samt byggeledelse etc.
  • I samarbejde med underviserne bidrager til at opbygge og vedligeholde netværk i og med branchen

Hvad vi forestiller os om dig?
Du trives i en lederrolle, hvor du gennem en involverende ledelsesstil sætter retning og rammer for specialiserede og selvstændige undervisere. Din ledelsesstil er samarbejds- og dialogorienteret, og du opleves som en nærværende og tillidsfuld leder af dine omgivelser.

Underviserne i afdelingen har et højt pædagogisk og fagligt niveau, og som uddannelsesleder fungerer du som sparringspartner for underviserne. Du bidrager til at sætte pædagogisk retning, og i samarbejde med både undervisere og studieadministrationen, sikrer du de bedste rammer for de studerendes læring.
Du skal derfor bevare overblikket på et område og i situationer, hvor det ofte går stærkt, og hvor der er masser af opgaver og projekter, der skal varetages. Det stiller store krav til din evne til at prioritere opgaverne, arbejde struktureret og have blik for den daglige drift.

Vi prioriterer undervisernes trivsel højt. Derfor er det afgørende, at du har fokus på den enkelte, såvel som det samlede teams trivsel, samarbejde og udvikling. Byggeri og Teknologi er en ny-fusioneret afdeling, så det er særligt vigtigt, at du favner og understøtter en stærke kultur inden for underviserteamet på byggeuddannelserne, men også formår at bygge bro til resten af afdelingen.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med personaleledelse og gerne kendskab til uddannelsessektoren. Desuden har du en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring inden for byggeri. Endeligt skal du være motiveret og interesseret i fortsat at udvikle dig som leder.

Hvad du bliver en del af?
Du bliver en del af et ledelsesteam på tre uddannelsesledere og én uddannelseschef i en afdeling med 55 medarbejdere og cirka 700 studerende fordelt på 12 uddannelser inden for det naturvidenskabelige og tekniske område.

Du bliver leder for de 20 undervisere, som er tilknyttet de tre byggeuddannelser - undervisere, som har fokus på uddannelsernes styrkepositioner i byggeriet indenfor Bæredygtighed, Byggeledelse, Digitalisering, Renovering samt Drift og vedligehold.

Vi prioriterer, at ’være der for hinanden’ og har et støttende, positivt og uformelt arbejdsfællesskab, hvor vi løbende sparrer med hinanden om vores faglige og personlige lederskab og praksis.

Vi tilbyder en spændende, fleksibel og selvstændig hverdag, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dagsordenen i samarbejde med underviserne og resten af ledelsesteamet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger i en hverdag, som er præget af, at vi i opgaveløsningen arbejder helhedsorienteret på tværs af fagområderne og i tæt samspil med erhvervslivet.

Ansættelse
Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse d. 1. august 2025. Du kommer til at referere til uddannelseschef Marie Falk Nyboe.

Dit primære ansættelsessted vil være i Odense C på vores campus på Seebladsgade.

Du ansættes i henhold til Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag via ucl.dk senest den 18. maj 2025. Her kan du også læse mere om vores uddannelser og organisation.

Til orientering holder vi første runde samtaler den 27. maj og anden runde den 12. juni begge dage om eftermiddagen. Imellem de to samtaler skal du være indstillet på at udfylde en personlighedstest.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Marie Falk Nyboe på telefon 29 17 56 91 eller lektor og tillidsrepræsentant Line Lindeblad på lel@ucl.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
18. maj 2025

Ansættelse:
1. august 2025

Søg stillingen

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense, Odense Full Time
Vi har løbende brug for underviservikarer på Pædagoguddannelserne. Vi har uddannelser i Jelling, Odense og Svendborg. Nå...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense, Full Time
Vi har løbende brug for underviservikarer på Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle indenfor faggrupperne; socialt ...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense M, Full Time
Brænder du for socialfaglig kompetenceudvikling, og kan du bidrage til videreuddannelse og praksisudvikling på det socia...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense M, Full Time
Brænder du for socialfaglig kompetenceudvikling, og kan du bidrage til videreuddannelse og praksisudvikling på det socia...

Not the job you're looking for? Here are some other Uddannelsesleder til videregående uddannelser inden for byggeri jobs in the Odense, area that may be a better fit.