Demo

Motiverende underviser til grundforløb 1 på TEK hos Tradium

POSTED ON 4/30/2025 AVAILABLE BEFORE 6/29/2025
Tradium, Vester Alle 26 8900 Randers, Full Time
Er du åben og nysgerrig? Brænder du for at være med til at skabe et godt og anerkendende professionelt fællesskab og ved at trivsel, faglighed og pædagogisk blik går hånd i hånd?
Så har vi teamet, hvor det kan komme i spil i en tidsbegrænset stilling til januar 2026.
Som faglært personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker eller maskinmester, der er motiveret for at arbejde projektorienteret, praksisnært, tværfagligt og introducerende med dit fag, kan du komme til at spille en vigtig rolle på vores grundforløb.

Grundforløbets første del er den introducerende og valgafklarende del af erhvervsuddannelserne. Eleverne kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. De er unge og har 20 uger til at blive helt klar til at foretage valg af deres uddannelse. Grundforløb 1 er derfor en vigtig start af deres uddannelse, som forbereder de unge både personligt, fagligt og socialt til grundforløbets anden del.



Motivere til håndværksfag
Som faglærer på TEK skal du både kunne motivere, udfordre og vejlede de unge og sikre, at de får foretaget det rette valg. Du skal kunne bruge aktiviteter fra dit fag og din uddannelse til at udfordre det valg, de unge er i gang med at tage, så de unge får en lærerig oplevelse på grundforløb 1.
Du vil indgå i et team bestående af andre håndværkere med forskellige uddannelser samt grundfagslærere. Du skal sammen med TEK-teamet tilrettelægge, gennemføre og evaluere grundforløbsundervisningen samt samarbejde med lærerne på de andre fagretninger.
Dine opgaver er bl.a.:


  • Undervise elever på grundforløb 1, brobygning, grundskole valgfag, EUD10
  • Opgaver i forbindelse med undervisningen – opdatering af udstyr, planlægning af undervisningen m.m.
  • Udvikle undervisningen – nye opgaver og pædagogisk udvikling
  • Indgå i team med specialpædagogisk støtte (SPS)
  • Deltage i afdelingens arrangementer for elever og samarbejdspartnere
  • Undervise fagspecifikt på skolens øvrige afdelinger

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:


  • Har en uddannelse som automekaniker, lastbilmekaniker, maskinmester eller lignende
  • Har min. 3 års relevant erfaring som uddannet
  • Gerne har erfaring med undervisning og relationsskabelse med unge
  • Kan lide at være sammen med unge mennesker og gerne har erfaring med målgruppen
  • Måske allerede har en erhvervspædagogisk efteruddannelse – ellers skal du være parat til at tage en erhvervspædagogisk diplomuddannelse ved en evt. fastansættelse
  • Har gode IT-kundskaber
Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har vilje til at indgå i et tæt, aktivt, konstruktivt og pædagogisk samarbejde med afdelingens øvrige undervisere.



Hvad får du hos os?
En plads på en dynamisk, alsidig og spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og mulighed for at være med til at præge det, der er fremtidens kloge hænder sammen med dedikerede og samskabende kolleger.
Du vil blive en del af et engageret og målrettet team, hvor hverdagen handler om at støtte, udfordre og vejlede de unge, så de bliver så dygtige, som de kan. GF1-teamet er et fantastisk team, hvor samarbejde, kommunikation og humor er drivkraften og hvor vi ser det tværfaglige som grundlæggende for en god arbejdsdag. Vi lover, at det er en spændende og berigende faglærerstilling, hvor ikke to dage er ens. Faglig og pædagogisk udvikling prioriterer vi naturligvis højt.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.



Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Lykke Kristensen på tlf. 4188 0065 eller teamleder Frank Foged-Mønster på 70111010.
Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest 23. maj 2025 via ansøgningslinket.

Vi bestræber os på at holde ansættelsessamtaler i maj/juni 2025 – og forbeholder os mulighed for løbende at indkalde relevante til samtalen.

Dit arbejdssted er primært hos Tradium, Vester Allé 26, 8900 Randers, men der kan forekomme undervisning på Tradiums øvrige adresser.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Der vil blive anmodet om straffe- og børneattest ved ansættelse.



Om Tradium
Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers, er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, der udbyder en bred vifte af ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: HHX, HTX, EUX, EUD, AMU samt uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Her arbejder ca. 410 engagerede medarbejdere, og hvert år underviser vi omkring 2.700 elever, fordelt på tre campusser i Randers og på Djursland.
Vi er en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og brænder for at skabe de bedste rammer for læring og udvikling.
Som UNESCO Verdensmålsskole har vi et internationalt udsyn. Samtidig har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet og arbejder målrettet på at give vores elever og kursister de bedste forudsætninger for en god fremtid. Vi er også en arbejdsplads med plads til forskellighed, hvor du får mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt.
Læs mere om os på tradium.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other Motiverende underviser til grundforløb 1 på TEK hos Tradium jobs in the 8900 Randers, area that may be a better fit.