Demo

Sygeplejerske søges til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

POSTED ON 4/30/2025 AVAILABLE BEFORE 5/20/2025
Region Sjælland Slagelse, Full Time

Er du interesseret i akut/intensiv psykiatri og vil du være med til at gøre en betydelig forskel for vores patienter?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger en sygeplejerske 28-37 timer pr. uge i blandede vagter. Hvis du har særlige ønsker om kun at arbejde aften- eller nattevagt, så finder vi også ud af det.

I PAM-Intensiv (PAM-I) har vi 10 intensive pladser – heraf er de 6 pladser er til akutte patienter (fortrinsvis til patienter der indlægges med tvang eller i henhold til behandlingsdom). De resterende 4 pladser er højintensive, som rummer patienter med særligt komplekse problemstillinger, der kun vanskeligt kan behandles i alment psykiatrisk regi. PAM-I har et tæt samarbejde med Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) som modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion samt mulighed for indlæggelse. PAM har 12 ”åbne” sengepladser.

Vi tilbyder telefonisk rådgivning 24 timer i døgnet til patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Telefonisk rådgivning og vejledning er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne. Derudover forventes du at tage del i regionens psykosociale støtte beredskab ved krise- og katastrofe situationer.

I PAM-I vil du blive fagligt udfordret og opleve stor grad af ansvar og indflydelse, i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.

Vi har i PAM-I høj grad af tværfaglighed og teamet består af både sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter, pædagoger og socialrådgiver. Vi arbejder målrettet med deeskalering og nedbringelse af tvang. Vi har særdeles gode fysiske rammer til dette, med stor grad af fysisk aktivitet, sanserum, gaming faciliteter osv.

Vi har et højt professionelt sygeplejefagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humor, engagement, ansvarlighed og faglig sparring er i højsædet.

Vi tilbyder:

  • Introduktion med mentorordning
  • Professionelle og engagerede kollegaer med en humoristisk tilgang
  • Psykofysisk træning og supervision
  • Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
  • En uforudsigelig hverdag, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret
  • Arbejde hver 2. eller 3. weekend

Vi ønsker at vores kommende kollega har:

  • Gode samarbejdsevner
  • Gerne erfaring med psykiatrisk sygepleje
  • Engagement, samt fleksibel og serviceminded personlighed
  • Gode udviklings- og refleksionskompetencer
  • Evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Et stort hjerte for psykiatriske patienter
  • Lyst og evne til at arbejde deeskalerende og finde nye veje i mødet med patienterne

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Zeleste Wayasø. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vær opmærksom på, at der indhentes straffeattest (§22) og børneattest ved alle nyansættelser samt reference.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Zeleste Noel Lotus Wayasø

Email
anjabj@regionsjaelland.dk

Stilling
Konstitueret oversygeplejerske

Telefon
23 99 80 01

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
042458

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
29. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
20. maj 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Sjælland

Region Sjælland
Hired Organization Address Havnevej 5, Full Time
Sygeplejerske eller anden relevant faggruppe søges til 37 timer i et team af 5 sygeplejersker i Dagbehandling for spisef...
Region Sjælland
Hired Organization Address Slagelse, Lejre Full Time
Vi søger en dedikeret ambitiøs ledende uddannelsesansvarlig overlæge Brænder du for uddannelse og trives med at tænke ud...
Region Sjælland
Hired Organization Address Køge, Full Time
Vil du være med til at udvikle medicinsk forskning i nye og flotte rammer? Vi søger en dygtig og erfaren projektsygeplej...
Region Sjælland
Hired Organization Address Smedegade 16, 17 Part Time
Vi har brug for en sygeplejerske 37/32 timer ugtl. gerne med erfaring inden for det psykiatriske område. Stillingen er m...

Not the job you're looking for? Here are some other Sygeplejerske søges til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse jobs in the Slagelse, area that may be a better fit.