Demo

Ergoterapeut i vikariat til Fysio- og ergoterapeutisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F

POSTED ON 4/29/2025 AVAILABLE BEFORE 5/13/2025
Region Sjælland Nykøbing F, Full Time

Har du lyst til at bringe dine ergoterapeutiske kompetencer i spil i korte og komplekse patientforløb? Og brænder du for at skabe sammenhæng og kvalitet i samarbejdet med både kolleger og tværsektorielle partnere? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en ergoterapeut til et vikariat, der dækker både det medicinske og ortopædkirurgiske speciale, fra 1. juni – 31. december 2025. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Om du har mange års sygehuserfaring eller er en nysgerrig og lærelysten nyuddannet ergoterapeut, betyder mindre. Når du starter hos os, bliver du en del af vores onboardingprogram, og vi sørger for, at din mentorordning bliver tilpasset din faglighed og dine læringsbehov, så du kommer trygt fra start og hurtigt finder dit faglige fodfæste hos os.

Din arbejdsdag hos os
Du bliver en del af et lille ergo-team i en tværfaglig gruppe med fysioterapeuter og en nærværende daglig leder. Afdelingen har opgaver på stort set hele sygehuset, og du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger på tværs af fagligheder og sektorer, der med hurtige og målrettede indsatser gør en forskel i patientforløbene.

Som en del af det tværfaglige team får du ansvar for de ergoterapeutiske indsatser, herunder

  • ADL-vurderinger
  • dysfagivurderinger samt
  • vurderinger af behov for hjælpemidler og/eller udarbejdelse af genoptræningsplaner

Dine vurderinger er centrale i at sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbene, både under indlæggelsen og i forbindelse med udskrivelsen.

Vi lægger vægt på, at du har en stærk faglighed, at du trives i en hverdag, hvor det er nødvendigt at kunne prioritere og bevare overblikket, er nysgerrig og samarbejdsorienteret i mødet med andre faggrupper med fokus på det, der skaber sammenhæng og værdi for patienten.

Udvikling
Kompetenceudvikling er en del af vores hverdag. Vi har fokus på at øge og sprede vores kompetencer ift. de fire dimensioner "læring", "faglighed", "organisation" samt "relationer". Du vil få god støtte fra både dine kolleger og vores udviklingsterapeut til at udvikle dine kompetencer ift. afdelingens indsatsområder samt til at få gode ideer og retningslinjer til at spille sammen til gavn for patienter og pårørende.

Om os
Fysio- og ergoterapeutisk afdeling er en selvstændig afdeling med egen afdelingsleder og daglig leder.

Du vil få 30 engagerede kolleger, som alle arbejder ud fra den forståelse, at det meningsfulde arbejde er at støtte patienten i at opnå bedst mulige funktionsevne i dennes palliations- og rehabiliteringsforløb.

Afdelingen er opdelt i tværfaglige specialegrupper inden for ortopædkirurgi, medicin, apopleksi/geriatri samt børn. Samtidig har vi stort fokus på at være én afdeling med fælles opgaveløsning, så alle kommer godt i mål med dagen.

Vi er en respekteret faggruppe på sygehuset med et veletableret tværfagligt samarbejde med bl.a. læger, sygeplejersker og assistenter.

Afdelingen er bemandet alle årets dage. Arbejdstiden for ergoterapeuterne planlægges aktuelt i tidsrummet fra kl. 07.30-15.30/16.00 på hverdage med fast vagtplan i et 4-ugersrul. Efter introduktion indgår du i weekendvagt ca. hver 2. måned, hvor du dækker alle specialer på generalistniveau, samt enkelte helligdage om året.

Det er en kerneværdi for os at arbejde fleksibelt med vagtplanlægning, så der i videst mulige omfang tages hensyn til individuelle behov og ønsker, og vi er gode til at hjælpe hinanden med så vidt muligt at få ønskerne til at hænge sammen.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 20. maj.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anne Heide Jensen

Email
anhj@regionsjaelland.dk

Stilling
Overergoterapeut

Telefon
56515543

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus

QUICKNR.
042357

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
24. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
13. maj 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Sjælland

Region Sjælland
Hired Organization Address Slagelse, 45 Full Time
Vil du være en del af en personalegruppe på en spændende afdeling, hvor dagene aldrig er ens? Så har du her muligheden f...
Region Sjælland
Hired Organization Address Slagelse, Full Time
Vi søger en social- og sundhedsassistent til et velfungerende afsnit med godt arbejdsmiljø og faglig udvikling. Der er t...
Region Sjælland
Hired Organization Address Vordingborg, Full Time
Psykiatrien i Vordingborg Færgegårdsvej 15 søger serviceassistenter til sommerperioden Mange af vores ansøgere er desvær...
Region Sjælland
Hired Organization Address Køge, Full Time
Projektmedarbejder til klimaprojekter på Sjællands Universitetshospital Vil du være med til at drive indsatsen af Region...

Not the job you're looking for? Here are some other Ergoterapeut i vikariat til Fysio- og ergoterapeutisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F jobs in the Nykøbing F, area that may be a better fit.