Brænder du for at arbejde med ServiceNow og ITIL-processer, og har du flair for at få organisation, processer og teknik til at spille sammen? Vil du arbejde med Configuration Management og Asset Management i ServiceNow sammen med et team af dygtige, ambitiøse og erfarne kolleger? Så har vi jobbet til dig!
Hvad indeholder stillingen?
Teamet varetager IT Service Management i Region Nordjylland, herunder vedligeholdelse og optimering af politik, proces og procedurer inden for ITIL-rammeværket, som blandt andet omhandler Change, Incident og Configuration Management. Derudover har teamet forvaltningen af løsningerne ServiceNow, Jira og Confluence.
Vi vil gerne styrke vores område der arbejder med CMDB- og Asset Management i ServiceNow og søger derfor en kollega mere.
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, men som udgangspunkt omfatte:
- Afklaring af krav og ønsker fra organisationen
- Udvikling og optimering af processer relateret til CMDB og Asset Management.
- Implementere løsningerne i organisationen, herunder undervisning af kollegaer i brugen af ServiceNow, CMDB og Asset Management.
- Sikre governance og compliance i relation til IT Service Management og relevante rammeværk som f.eks. CIS-18.
- Udarbejde rapporter og dataudtræk fra CMDB’en
- Videreudvikling af Region Nordjyllands ServiceNow, særligt inden for CMDB og Asset Management, herunder modellering af data.
- Monitorering af eksisterende integrationer.
- Bidrage til at sikre datakvalitet og konsistens i CMDB'en.
- Bidrage til drift og support af ServiceNow-platformen.
Hvem leder vi efter:
Vi forestiller os, at du har erfaring med ITIL og ITSM-værktøjer såsom ServiceNow eller lignende platforme. Derudover har du en teknisk forståelse for IT-infrastruktur (netværk, servere, databaser, cloud-løsninger osv.).
Vi ser gerne, at du har:
- Analytiske evner og god til at skabe struktur og sammenhæng i data
- Kender til Common Service Data Model (CSDM) og erfaring med modellering og vedligeholdelse af tekniske og ikke-tekniske CI'er
- Stærke kommunikationsevner og evnen til at formidle teknisk information til forskellige målgrupper.
- En nysgerrig tilgang og lyst til at arbejde tværgående med både teknikere, udviklere og forretningen.
- Erfaring med governance og procesoptimering i et komplekst IT-miljø
- Et skarpt øje for kvalitet og detaljer, samtidig med at du kan udvikle pragmatiske løsninger.
- Indgående kendskab til ITIL-principperne og CMDB’s rolle i IT Service Management og i praksis.
- Proaktivt kan opsøge behov og løsninger på tværs af Region Nordjyllands Digitalisering og IT-afdeling og medvirke til at implementere løsningerne i organisationen.
- Kan arbejde struktureret og selvstændig
- Kendskab til scripting i ServiceNow (f.eks. Business Rules, Script Includes, eller Flow Designer), er en fordel.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af vores engagerede Service Management-team, der sammen med dig vil bestå af 9 dygtige kollegaer. Vi har et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor videndeling og dialog vægtes højt. Teamet er en del af Region Nordjyllands Digitalisering & IT, hvor vi har ansvaret for de tværgående ITSM-processer og værktøjer. Der er mulighed for faglig udvikling i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan præge processer og automatisering. Vi kan endvidere tilbyde et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at sikre, at IT understøtter de nordjyske hospitaler og administrationer bedst muligt og på en sikker måde.
Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med ca. 250 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning.
Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.
Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfristen er d. 01.06.2025
Vi forventer der afholdes samtaler d. 06.06.2025
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Vicekontorchef Jane Bak på tlf. 45 23 28 39 78 eller mail: jane.bak@rn.dk
Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.