Job Posting for Bliv økonomipartner i PET og vær med, når det gælder at Politiets Efterretningstjeneste
Jobbeskrivelse
Start ansøgning
Bliv økonomipartner i PET og vær med, når det gælder
Bliv økonomipartner i PET og vær med, når det gælder
Har du erfaring med statslig økonomistyring? Er du god til at formidle komplekse, økonomiske problemstillinger på en konstruktiv måde? Og vil du være med til at støtte op om en effektiv økonomistyring af PET’s finanslovsbevilling? Så er du måske vores nye økonomipartner.
Bidrag til den fortsatte udvikling med at styrke og konsolidere PET’s økonomistyring
Som økonomipartner i PET vil du både være sparringspartner for de budgetansvarlige ledere, men samtidig også påtage dig controllerrollen og dermed sikre den effektive styring af PET’s finanslovsbevilling. Det vil være din hovedopgave at sikre forståelig og effektiv budgetopfølgning med ledere i hele PET. Dette indebærer løbende møder med centerchefer og afdelingschefer omkring deres løn- og driftsforbrug, hvor dit arbejde vil være at udarbejde relevant mødemateriale, som kan ”klæde” cheferne på til deres efterfølgende beslutninger ift. ansættelser og indkøb.
Derudover vil du være ansvarlig for budgetlægningen af det kommende år og løbende ad hoc forbrugsanalyse i løbet af året, som kan danne grundlag for eventuelle ændringer af arbejdsgange. Du skal dernæst have ”en skarp pen” og have stor erfaring for at skrive sager til en direktion og flair for drive processen omkring udarbejdelse af en direktionssag
Vi søger en økonomipartner, som har et solidt tag i driften i form af budgetopfølgning og budgetlægning, men som også motiveres af at stå i spidsen for større projekter med mange interessenter fx ifm. analyser af arbejdsgange.
Du bliver en del af en Økonomisektion, der har som målsætning at løfte økonomistyringen til det næste niveau, hvor fokus ikke kun er på den økonomiske styring, men også på aktivitets- og ressourcestyringen. Du vil opleve at blive en del af en travl, men spændende og udfordrende hverdag, hvor der er masser af nye udfordringer.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som økonomipartner i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med. Du vil opleve, at tempoet er højt og at vilkårene omkring dig hurtigt kan ændre sig. Det skal du være klar til at blive en del af.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du har gode relationelle kompetencer og bidrager med en stærk økonomifaglighed
Vi vægter højt, at du er løsningsorienteret uden at miste blikket for detaljen. Du skal trives med at lave økonomiske analyser samtidig med, at du skal fungere som understøttende økonomipartner for de budgetansvarlige. Det er vigtigt for os, at du med kort varsel kan være fleksibel, når arbejdet kræver det. Sektionen er af stor betydning for hele PET’s drift, og der vil derfor være arbejdsopgaver med meget kort deadline.
Derudover forventer vi, at:
• du har en relevant økonomisk videregående uddannelse eksempelvis cand.polit, cand.oecon, cand.scient.pol eller lignende
• Har minimum 5-10 års erfaring fra en lignende stilling
• du er fleksibel og trives i en omskifteligt hverdag, hvor opgaver og vilkår kan ændre sig hurtigt
• du kan formidle komplekse økonomiske problemstillinger både mundtligt og skriftligt
• du har mod på at kaste dig ud i nye opgaver, hvor det endelige produkt ikke er fastlagt
• du har interesse i at udvikle og dygtiggøre din faglighed
• du som person er udadvendt og trives i en hverdag med masser af samarbejde med hele organisationen
Du vil få en udadvendt rolle med en bred kontaktflade til resten af huset. Det stiller krav til, at du trives med en hverdag med masser af kontakt til de budgetansvarlige og resten af Økonomisektionens samarbejdspartnere både internt i huset, men i nogle tilfælde også eksternt. Du formår at danne gode relationer til de budgetansvarlige, som du samarbejder med, imens du vejleder, støtter og udfordrer dem på de økonomiske problemstillinger. Du evner at løfte blikket og se lidt længere frem i processen og sikre at den fastlagte tidsplan kan overholdes eller evt. justeres i god tid før deadline.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job
Ansættelsesstart pr. 1. august 2025 eller hurtigst muligt.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Yderligere information
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon 45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Start ansøgning
Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:
22.05.2025
Ansøgningsfrist:
22.05.2025
Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt):
Søborg
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Læs mere om politiet som arbejdsplads
JavaScript skal være aktiveret
Skærmlæsere kan ikke læse følgende søgbare oversigt.
Følg dette link til vores jobsøgningsside for at søge efter de ledige stillinger i et mere tilgængeligt format.
LinkedIn
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Bliv økonomipartner i PET og vær med, når det gælder jobs in the Søborg, area that may be a better fit.
We don't have any other Bliv økonomipartner i PET og vær med, når det gælder jobs in the Søborg, area right now.