På vores lungemedicinske klinikker brænder vi for at give vores patienter den allerbedste sygepleje, og med den rivende udvikling der er inden for specialet, har vi brug for en klinisk sygeplejespecialist som i tæt samarbejde med os skal understøtte den faglige udvikling i fremtiden. Vi har fokus på alt det, som kan styrke vores faglighed og som i sidste ende sikrer en høj faglig kvalitet i vores sygepleje og behandling.
Om os
Medicinsk lungeklinik 2 er et ambulatorie, hvor der udredes og behandles patienter med non-maligne lungesygdomme. Vi har mellem 80-100 patientkontakter dagligt, hvoraf de fleste er i kontakt med en af de 20 sygeplejersker eller 3 social- og sundhedsassistenter, som har deres daglige gang i afdelingen.
Medicinsk lungeklinik 1 og lungeendoskopien er to afsnit, som ledelsesmæssigt er slået sammen. Vi varetager i tæt tværfagligt samarbejde udredning af lungekræft og andre komplicerede sygdomme i lungerne.
Vi er 19 sygeplejersker og 1 serviceassistent fordelt på de 2 afsnit og har ca. 9000 kontakter og 4000 invasive indgreb om året.
Aktuelt er afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital i gang med en omstrukturering, hvor vi i løbet af 2025/2026 flytter det meste af aktiviteten til Herlev-matriklen. I første omgang er alle sengeafsnit og akutafdelingen flyttet fra Gentofte til Herlev og senere vil vores ambulatorier følge efter.
Vi søger
Som klinisk sygeplejespecialist er du med til at lede udviklingen af sygeplejen, sikre kvaliteten i klinisk praksis og arbejde med implementering af nyeste viden indenfor det lungemedicinske speciale. Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der ligeledes medvirker til introduktion og kompetenceudviklingen af nye medarbejder og sikrer løbende opfølgning i introduktionsperioden.
Vores kliniske sygeplejespecialist er tæt forankret i praksis, og du vil få ansvar for at formidle, vejlede og undervise i klinisk praksis. Du kommer til at være med til at skabe et reflekterende og anerkendende læringsmiljø både i det daglige arbejde og i undervisningssituationer. Du vil ligeledes få ansvar for at monitorere den faglige kvalitet, og ud fra data planlægge udviklingstiltag og undervisning.
Du får mulighed for at arbejde med det lungemedicinske speciale i tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer på afsnittet samt afdelingens andre kliniske sygeplejespecialister og oversygeplejersker. Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi har stor interesse for faglig udvikling, og vi tager gerne en åben faglig drøftelse både mono- og tværfagligt
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra det lungemedicinske område, og at du tidligere har stiftet bekendtskab med det ambulante område. Hvis du har efteruddannelse på master eller kandidat niveau er det en fordel, men hvis du endnu ikke har dette, vil vi sammen lægge en uddannelsesplan.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at sætte dit eget præg på en nyoprettet stilling.
- Mulighed for at udfolde dig fagligt og personligt i en inspirerende afdeling der står over for store forandringe
- Et tæt og godt samarbejde med oversygeplejerskerne, funktionsansvarlig overlæge og personalet i afsnittet
- Fagligt miljø blandt afdelingens øvrige kliniske sygeplejespecialister i afdeling for Medicinske sygdomme
Du bliver som udgangspunkt ansat i Medicinsk lungeklinik 2, og referer til oversygeplejersken ansat i dette afsnit, men du kommer til at fungere som klinisk sygeplejespecialist i de 2 andre ambulante klinikker.
Stillingen er på 37t/uge, hvoraf du cirka en dag om ugen indgår i normeringen. Som en del af ”Sammen om vagtarbejdet” vil du varetage weekendarbejde på et lungemedicinsk sengeafsnit hver 4 weekend, samt 2 helligdage om året.
Ved yderligere oplysninger om stillingens indhold kan du kontakte oversygeplejerske Nana Thisted på tlf. 21 24 02 28 eller mail nana.thisted@regionh.dk
Du er også velkommen til at tage kontakt med henblik på et besøg og en kop kaffe i afsnittet.
Ansøgningsfrist er mandag d. 2/6-2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025, eller efter aftale.