Demo

Engageret administrativ medarbejder til Flyvevåbnets Administrationselement i Aalborg

Dansk Socialrådgiverforening
Vadum, 6 Full Time
POSTED ON 4/29/2025 CLOSED ON 4/29/2025

Job Posting for Engageret administrativ medarbejder til Flyvevåbnets Administrationselement i Aalborg at Dansk Socialrådgiverforening

Ønsker du et spændende job i et innovativt miljø? Har du gode samarbejdsevner og har du lyst til at arbejde inden for administrationsområdet? Vil du, i sammenspil med chefer, ledere, kollegaer og samarbejdspartnere, bidrage til en meningsfuld udvikling af Flyvevåbnets administrative processer?

Så er du måske vores nye kollega i Flyvevåbnets Administrative Fællesskab ved administrationselement i Aalborg.

Om os

Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er en afdeling under Operations Support Wing. Det administrative fællesskab har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets myndigheder, herunder forvaltning af alt fastansat personale samt elever.

Fællesskabet består af en central del i Karup, kaldet Koordinationssektionen, der er placeret sammen med Operations Support Wing. Dertil kommer tre decentrale partnerenheder, der er placeret på henholdsvis Flyvestation Aalborg, Karup og Skrydstrup.

Administrative Partner Aalborg, som du vil blive en del af, består af en ledelse og to elementer; et HR-element samt Administrationselementet. Din stilling er placeret i Administrationselementets arbejdstid- og rejseelement, der blandt andet håndterer administrationen af Rejse og arbejdstid for alle operative myndigheder inden for Air Transport Wing Aalborg, Flyvevåbnet.

Vores motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag, med kunden i centrum og kvalitet i højsædet. Her hos os er omgangstonen uformel og baseret på gensidig respekt. Vi ønsker, at det administrative fællesskab er et godt sted at arbejde, hvorfor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Om stillingen

Du bliver en del af Arbejdstid- og rejseelementet.

Din Primære Opgave Vil Være

  • Administration af arbejdstid for ansatte ved Air Transport
  • Dialog og vejledning om arbejdstidsregler
  • Sekundært oprettelse og afregning af rejser

Derudover forventer vi, at du bidrager til håndtering og løsning af administrationselementets øvrige opgaver.

Om dig

Vi ser gerne, at du er kontoruddannet med speciale i offentlig administration eller har anden relevant kontoruddannelse eller erfaring.

Du arbejder engageret og fokuseret inden for dit arbejdsområde og følger dine opgaver til dørs. Du har evnen til at løse opgaver og bevare overblikket i en alsidig og spændende hverdag, hvor du ofte vil skulle kunne håndtere flere opgaver ad gangen, ligesom du formår at samarbejde med mennesker på alle niveauer.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med SAP/DeMars, WorkZone, Office-pakken og kendskab til Forsvaret samt kørekort til kategori B.

Da Flyvevåbnets Administrative Fællesskab ønsker at have størst mulig medarbejdertrivsel vil muligheden for hjemmearbejdsdage og muligheden for at dyrke motion i arbejdstiden være tilstede – enten i naturen på flyvestationen eller i vores træningsfaciliteter.

Du trives i et miljø, hvor faglighed, fleksibilitet og korte deadlines er en selvfølge. Du har fokus på orden og detaljer, samtidig med at du bevarer et overordnet perspektiv og kundefokus. Vi lægger desuden vægt på kreativitet og evnen til at udfordre det bestående.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef, Major Morten Grønborg Larsen Chef for Administrative Partner Aalborg, telefon 2268 1566 eller Seniorsergent Morten Meldhede Elementleder for Arbejdstid og Rejs, telefon 7284 4818.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2025, og samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing

Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer, og vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver inden for administration, Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vores specialer omfatter bl.a. rejsesagsbehandling, meteorologi, elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery.

Derudover er vi Flyvevåbnets værnepligtiges første møde med Forsvaret, ligesom Prinsens Musikkorps og Military Working Dog også er blandt vores specialer. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Arbejdstid: Dag

Ansøg her

Retur til søgning

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Job openings at Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Hired Organization Address Esbjerg, 17 Full Time
Vi søger en coachende projektkonsulent med et helhedsorienteret menneskesyn, gerne med social- eller beskæftigelsesfagli...
Dansk Socialrådgiverforening
Hired Organization Address Frederiksberg, Capital Region of Denmark Full Time
"Bliv en del af vores team - hvor faglighed, Frederiksberg borgere og fællesskab i arbejdet går hånd i hånd!" Er du vild...
Dansk Socialrådgiverforening
Hired Organization Address Assens, 8 Full Time
Hos Unge, Uddannelse og Familie i Assens Kommune arbejder vi for at give alle unge de bedst mulige forudsætninger for at...
Dansk Socialrådgiverforening
Hired Organization Address Aarhus, Central Denmark Region Full Time
Brænder du for at gøre en forskel for unge i udsatte positioner – og vil du gerne arbejde familieorienteret med kriminal...

Not the job you're looking for? Here are some other Engageret administrativ medarbejder til Flyvevåbnets Administrationselement i Aalborg jobs in the Vadum, 6 area that may be a better fit.

Byggetekniker eller bygningskonstruktør til Etablissement- og Terrænkommandoen i Aalborg

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Aalborg, Vadum, Alborg