Demo

Laborantpraktikant til kemiske fødevareanalyser - DTU Fødevareinstituttet

POSTED ON 4/30/2025 AVAILABLE BEFORE 5/7/2025
Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelunds Vej 101, 70 Full Time

DTU Fødevareinstituttet søger en entusiastisk og engageret laborantstuderende til Forskningsgruppen for Kemisk Fødevareanalyse. 

Forskningsgruppen arbejder med analyse af kemiske stoffer i fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer, fx pesticider, metaller, hormonforstyrrende stoffer og en lang række andre kemiske stoffer. Vi har et moderne og veludrustet laboratorium med ca. 20 massespektrometre (LC-MS, GC-MS og ICP-MS -instrumenter). Laboratoriet er akkrediteret i henhold til ISO17025 og ISO17043 og dokumentation af analysekvaliteten er en vigtig del af arbejdet.

Forskningsgruppen består af ca. 40 medarbejdere og heraf er der 11 laboranter og 1 laborantpraktikant.

Jobbet 
Du vil komme til at arbejde i et spændende arbejdsmiljø med skiftende laboratorieopgaver inden for gruppens områder.

Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling og validering af analysemetoder
  • Planlægning og gennemførelse af laboratorieopgaver i gruppens forskningsprojekter i samarbejde med forskningsgruppens andre laboranter og forskere. Laboratorieopgaverne omfatter prøveforbehandling, prøveoprensning og slutbestemmelse på moderne analyseudstyr samt databehandling
  • Drift og vedligeholdelse af laboratorieudstyr
  • Vejledning/undervisning af studerende, kollegaer og gæster i brug af udstyr og laboratorieprocesser
  • Medvirke til løsning af gruppens fælles opgaver.

Vores forventninger til dig

  • Du forventer at bestå eller har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen
  • Du har dit interessefelt inden for det kemiske analysearbejde
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Vi forventer at du er fleksibel og serviceorienteret, initiativrig, ansvarsbevidst og arbejder struktureret, samt at du er åben, omgængelig og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag.

Hvad tilbyder vi dig

  • Vi kan tilbyde dig en grundig og meget alsidig virksomhedsuddannelse inden for kemisk analyse 
  • Du bliver en del af en velfungerende forskningsgruppe, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet
  • En arbejdsplads hvor der også er fokus på det gode humør og et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer. 

Arbejdssted er Fødevareinstituttet på DTU Lyngby Campus.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. maj 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Leise Kjelmann på mail: leikj@food.dtu.dk   eller tlf.: 45 20786971.

Læs mere om forskningsgruppen her DTU Kemisk Fødevareanalyse .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Fødevareinstituttet 
DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler gennem rådgivning, innovation og undervisning bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed til gavn for samfundet. Visionen er at gøre en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Instituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger, herunder biosolutions. Instituttets opgaver bliver løftet i et tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi, modellering og teknologi. Det sker gennem et stærkt akademisk miljø af international topklasse med tilsvarende dygtige forskere og medarbejdere. Instituttet har ca. 350 ansatte.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet
Hired Organization Address Anker Engelunds Vej 101, 83 Part Time
Are you interested in bioinformatics? We are looking for a skilled and enthusiastic bioinformatics master’s student to s...
Danmarks Tekniske Universitet
Hired Organization Address Anker Engelunds Vej 101, 17 Full Time
The section for Autonomous Materials Discovery (AMD) at DTU Energy is looking for an outstanding candidate for a PhD sch...
Danmarks Tekniske Universitet
Hired Organization Address Anker Engelunds Vej 101, 3 Full Time
In this project, you will develop new ways to study cancer using Magnetic Resonance Imaging (MRI) of various nuclei. The...
Danmarks Tekniske Universitet
Hired Organization Address Anker Engelunds Vej 101, Full Time
We are looking for a highly organized, proactive, and intellectually curious strategic coordinator and advisor to suppor...

Not the job you're looking for? Here are some other Laborantpraktikant til kemiske fødevareanalyser - DTU Fødevareinstituttet jobs in the Anker Engelunds Vej 101, 70 area that may be a better fit.

Part-time assistant in bioinformatics – DTU Health Tech

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 101, 83