Job Posting for Head of Production at Bucher Municipal A/S
Er du en erfaren produktionsleder med dokumenteret succes i ledelse af større, komplekse produktioner? Har du modet og evnerne til at stå i spidsen for en ambitiøs udviklingsrejse og skabe resultater gennem stærkt lederskab og strategisk overblik? Så er du måske den Head of Production, vi leder efter.
Bucher Municipal A/S er en del af den schweiziske industrikoncern Bucher Industries med ca. 15.000 medarbejdere globalt. Vi er specialister i udvikling og produktion af teknisk avancerede køretøjer og udstyr til miljøforbedrende opgaver – og vi er på en spændende rejse mod yderligere industrialisering og vækst.
Som Head of Production bliver du overordnet ansvarlig for én af vores to produktioner i Silkeborg. Produktionen ligger på Lillehøjvej 15. Du får ledelsesansvar for ca. 60 medarbejdere, herunder 1 funktionær og erfarne Teamkoordinatorer, som kan hjælpe dig i det daglige. Rollen kræver en tung og erfaren lederprofil, der både formår at sætte retning og skabe følgeskab og som kan drive udvikling, effektivisering i et produktionsmiljø med høje krav til kvalitet og leveringssikkerhed.
Dine nøgleansvarsområder:
Strategisk og operationel ledelse af vores produktionsenhed, hvor vi producerer prototyper, enkeltstyksproduktion og små serier.
Udvikling og implementering af produktionsstrategier, som sikrer effektiv drift, høj kvalitet og lønsomhed
Styrke ledelseskraften gennem teamkoordinatorerne
Sikre en kontinuerlig udvikling af processer, flow og arbejdsgange med fokus på LEAN og best practice
Identificere og minimere spild
Personaleledelse, kompetenceudvikling og trivsel for ca. 60 medarbejdere
Tæt samarbejde med øvrige afdelinger, herunder Engineering, Supply Chain og QHSE.
Budgetansvar og løbende opfølgning på nøgletal inden for produktivitet, kvalitet, leveringsevne og arbejdsmiljø
Drive forandringsprojekter, der understøtter virksomhedens vækststrategi
Vi leder efter dig, som:
Har flere års solid erfaring fra ledelse af større produktionsorganisationer
Har en lang videregående uddannelse relateret til stillingen
Er en strategisk stærk leder med evne til at omsætte forretningsmål til konkrete handlinger i produktionen
Er datadrevet og analytisk i din måde at arbejde på ligesom IT (fx ERP og Excel) bruges naturligt i dagligdagen
Har dokumenterede resultater med forandringsledelse, effektivisering og opbygning af stærke kulturer
Er en dygtig og involverende leder, der skaber motivation, udvikling og ejerskab blandt dine medarbejdere
Trives i en rolle med både strategisk og operationelt ansvar og med tæt tilstedeværelse i produktionen
Har teknisk indsigt og forståelse for produktionsflow, kvalitetskrav og montageprocesser
Kommunikerer tydeligt og skaber følgeskab på alle niveauer i organisationen
Vi tilbyder:
En central rolle i en international vækstvirksomhed med ambitiøse mål
Store muligheder for at sætte dit præg på fremtidens produktion af slamsugere
Et stærkt ledelsesteam og et engageret bagland, der understøtter din succes
Gode udviklingsmuligheder både lokalt og i koncernen
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Director of Operations, Nicholas Rasmussen på 27 77 40 41, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Send din ansøgning snarest muligt
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library