Demo

Arbejdsmiljørådgiver til styrkelse af arbejdsmiljø på Banedanmarks anlægs- og vedligeholdelsesprojekter

POSTED ON 4/29/2025 AVAILABLE BEFORE 5/11/2025
Banedanmark København, Full Time

Har du erfaring med bygge-anlægsbranchen og ønsker du at bidrage til udviklingen af arbejdsmiljøet på jernbaneprojekter?

Banedanmark arbejder med at fremtidssikre jernbanen ud fra et bæredygtigt fundament med et stort fokus på sikkerhed. Som bygherre vil Banedanmark sikre, at arbejdsmiljøet er et bærende element i den måde vi udvikler, projekterer og udfører anlægsopgaver indenfor jernbaneinfrastrukturen i Danmark. Vi har derfor brug for færdigheder til at sikre, at dette sker med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.

Du bliver en del af den centrale arbejdsmiljøsektion, der arbejder med arbejdsmiljøtiltag på tværs af hele Banedanmark. Konkret understøtter arbejdsmiljøsektionen bredt arbejdsmiljøarbejdet i Banedanmark med opfølgning på ulykker, APV, rapportering, rådgivning, myndighedsbehandling, processer, arbejdsmiljøkoordinering, hjælpeværktøjer mm.

Din nye arbejdsplads vil være i København ved Dybbølsbro, Ringsted tæt ved stationen eller i Fredericia. Organisatorisk er Arbejdsmiljøsektionen placeret i HR afdelingen. Banedanmark tilbyder fleksible muligheder og har bl.a. aftaler om hjemmearbejde og mulighed for lejlighedsvis at arbejde fra andre lokationer.

Projektering, kontrakter/udbud og arbejdsmiljøkoordinering

Du skal medvirke til en styrkelse af arbejdsmiljøet når nye anlægsopgaver planlægges, sættes i udbud og udføres. Det betyder udvikling af strategiske indsatser, for at sikre en systematisk og standardiseret håndtering af arbejdsmiljø i store anlægsprojekter.

Du vil primært arbejde med udviklingsopgaver indenfor:

  • Arbejdsmiljøudfordringer i store anlægsprojekter
  • Sikring af arbejdsmiljø i projektering
  • Arbejdsmiljøfaglig rådgivning af ledelsen, projekter og kollegaer
  • Uddannelse generel i organisationen omkring arbejdsmiljø
  • Udvikling af bygherrens arbejdsmiljøkoordinering i samarbejde med vores arbejdsmiljøkoordinatorer

Du understøtter kollegaer i de udførende afdelinger i vores udførende afdelinger og arbejder tæt sammen med andre kollegaer i, f.eks. Jura, Indkøb og Jernbanesikkerhed, om at sikre at arbejdsmiljø integreres i vores processer. Du må forvente også at skulle deltage i afdelingens øvrige opgaver indenfor arbejdsmiljø.

Erfaring med arbejdsmiljøarbejde

Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund indenfor særligt fysisk arbejdsmiljø, sikkerhed i bygge-anlægsopgaver samt lovgivningen vedrørende bygherrens pligter indenfor arbejdsmiljø. Du har gerne erfaring med at arbejde med at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge-anlægsopgaver, f.eks. fra en bygherreorganisation, rådgiver eller en entreprenør.

Erfaring med systematisk arbejdsmiljøarbejde, herunder særligt risikovurdering, opfølgning på ulykker og nærved-hændelser samt udvikling af kampagner vil være en fordel.

Vi forventer, at du har gode analytiske evner, arbejder metodisk og er dygtig til skriftlig formidling og præsentation. Du er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger og ledelse samt med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. Du har forståelse for at arbejde i en større organisation og vil bidrage med stor faglighed, systematik og overblik i komplekse problemstillinger. Du skal kunne planlægge og koordinere dine opgaver fra start og være med til at sikre implementering i tæt sammen med andre kollegaer. Opgaverne indebærer også at indsatser og resultater skal præsenteres for topledelsen.

Hos Banedanmark vil du blive en del af et stort og velfungerende arbejdsmiljøfagligt miljø og du vil få stor mulighed for at sparre med og udvikle dig fagligt sammen med kollegaer bredt indenfor arbejdsmiljø.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Arbejdsmiljøchef Uffe Halldorsson på mobil 45 20 12 69 49. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling:

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Ansøgningsfrist: 11 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Banedanmark

Banedanmark
Hired Organization Address København, Full Time
Kunne du tænke dig at have ansvaret for den tværgående koordinering på historisk store anlægsprojekter i en af Danmarks ...
Banedanmark
Hired Organization Address København, Full Time
I Banedanmark kommer du til at arbejde for en bedre fremtid. Banen er en af de mest bæredygtige måde at transportere sig...
Banedanmark
Hired Organization Address Sjælland, Full Time
Er du nyuddannet og klar til at kickstarte din karriere på jernbanen? Banedanmark søger Graduates, der ønsker at udvikle...
Banedanmark
Hired Organization Address København, Full Time
Er du interesseret i at analysere lovkrav? Og trives du med en stor kontaktflade i en spændende organisation? Banedanmar...

Not the job you're looking for? Here are some other Arbejdsmiljørådgiver til styrkelse af arbejdsmiljø på Banedanmarks anlægs- og vedligeholdelsesprojekter jobs in the København, area that may be a better fit.